Handelsbetingelser og vilkår
Generelle oplysninger
shop.esbjerglaaseteknik.dk er en del af Esbjerg Låseteknik A/S
CVR: 16963739
Helgolandsgade 22
6700 Esbjerg
webshop@elt.dk
Telefon +45 2333 4102
Definitioner:
Aftalens parter
“Køber” anvendes om den fysiske person, som hovedsagelig handler uden for sit erhverv, og som ved afgivelse af en bestilling til shop.esbjerglaaseteknik.dk afgiver et tilbud om køb og levering af bestemte varer.
“shop.esbjerglaaseteknik.dk” anvendes i det følgende både om den fysiske eller juridiske person, som ved ordrebekræftelse accepterer Købers bestilling og sælger de bestilte varer, og om den hjemmeside hvorfra varer præsenteres og bestilles.
Produktinformation:
På shop.esbjerglaaseteknik.dk oplyses varens væsentlige egenskaber, for yderligere oplysninger eller spørgsmål til eksisterende oplysninger kan der sendes en mail til shop.esbjerglaaseteknik.dk via elt@elt.dk
Priser:
Alle priserne er dagspriser og kun gældende på bestillingsdagen. Der kan derfor forekomme prisændringer.
Alle angivne priser er inklusive 25% moms og i danske kroner (DKK).
Bestilling:
Præsentation af varer sammen med en pris på shop.esbjerglaaseteknik.dk er ikke et bindende tilbud, men blot en opfordring til at gøre tilbud.
Købers bestilling af varer fra shop.esbjerglaaseteknik.dk udgør ikke en bindende accept, men derimod et bindende tilbud til shop.esbjerglaaseteknik.dk om at købe varen på de oplyste vilkår.
Når du har afgivet en ordre på shop.esbjerglaaseteknik.dk vil du automatisk modtage en e-mail, hvoraf det fremgår, hvilke varer du har bestilt. Denne e-mail er alene en elektronisk bekræftigelse for, at shop.esbjerglaaseteknik.dk har modtaget din ordre, og der er ikke på dette tidspunkt indgået en juridisk bindende aftale mellem dig og shop.esbjerglaaseteknik.dk
En juridisk bindende aftale mellem dig og shop.esbjerglaaseteknik.dk er først indgået, når du modtager en faktura pr. e-mail. Indtil du modtager en faktura, er shop.esbjerglaaseteknik.dk berettiget til at annullere din ordre helt eller delvist, f.eks. som følge af pris- og tekstfejl eller udsolgte varer, og hvis det sker, vil du naturligvis blive underrettet herom pr. e-mail eller telefon.
Betaling:
De kontooplysninger du indtaster ved køb af varer bliver sendt direkte til PBS i krypteret form (SSL) som det kun er dig og PBS der kan læse. Der er således ingen andre der ser eller gemmer oplysningerne om dig.
Beløbet bliver først trukket fra din konto, når din bestilling er pakket og afsendt. Hvis der ikke er dækning på dit kort, forbeholder shop.esbjerglaaseteknik.dk sig retten til at annullere din ordre. Hvis det sker, vil du naturligvis blive underrettet herom pr. e-mail.
Risikoen for hændelig undergang eller forringelse:
Først på det tidspunkt, hvor de bestilte varer er kommet i Købers besiddelse, overgår risikoen for, at de bestilte varer går til grunde eller beskadiges på grund af hændelige forhold, til Køber.
Reklamation:
shop.esbjerglaaseteknik.dk yder ifølge købeloven 2 års reklamationsret fra fakturadato på fabrikations- og materialefejl (mangler). Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb.
Fakturaen skal fremvises til shop.esbjerglaaseteknik.dk i forbindelse med anvendelse af reklamationen.
Eventuel reklamation over mangler på leverede produkter skal efter Køber har eller burde have opdaget manglen ske til shop.esbjerglaaseteknik.dk inden rimelig tid. Ellers mister Køber sin ret til at påberåbe sig manglen.
Du bedes angive og på forlangende vise, hvori manglen består.
Ansvarsfraskrivelse og garanti:
shop.esbjerglaaseteknik.dk har gjort det nemt for dig at få relevant information på andre websites igennem links. Disse websites er uden for shop.esbjerglaaseteknik.dk’s kontrol. Vi kan derfor på ingen måde drages til ansvar for indholdet på disse sider.
Oplysninger om de bestilte varer fra sådanne hjemmesider indgår ikke i beskrivelsen af de bestilte varer i aftalen mellem Køber og shop.esbjerglaaseteknik.dk.
Sælger er ikke erstatningsansvarlig for direkte eller indirekte tab som følge af at de bestilte varer kommer for sent frem til Køber, eller de bestilte varer lider af mangler, når forsinkelsen eller manglerne skyldes Køber handling eller undladelse eller forhold som ligger uden for shop.esbjerglaaseteknik.dk’s kontrol, fx krig, oprør, uroligheder, brand, indgreb fra staten, beslaglæggelse, valutarestriktioner, arbejdskonflikter af enhver art, herunder strejke og lockout, eller lignende.
shop.esbjerglaaseteknik.dk afgiver ikke selvstændig garanti for de bestilte varer, og Køber opnår kun de garantier, som producenten udsteder over for Køber.
Fortrydelsesret:
Meddeler Kunden shop.esbjerglaaseteknik.dk, at Kunden har fortrudt sit køb inden 14 dage efter levering, tilbagebetaler shop.esbjerglaaseteknik.dk det modtagne beløb.
Varer der returneres UFRANCO eller på efterkrav, nægtes modtagelse. Ved returnering bedes du bruge PostNord eller GLS – ikke alternative pakke distributører. Da det gør det muligt at spore varen hvis den skulle blive væk under returforsendelse. Du bør sende varen forsvarligt emballeret – sammen med en kopi af fakturaen og skriv venligst tydeligt at du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten og at du derfor ønsker af få tilbagebetalt varens pris. Vi anbefaler at du sender varen retur som forsigtig pakke.
Du kan også fortryde dit køb ved at nægte modtagelse af forsendelsen.
Disse returregler gælder alle varer solgt som fjernsalg til private – det gælder ikke varer solgt til virksomheder.
Forbehold for ændringer:
shop.esbjerglaaseteknik.dk forbeholder sig ret til at ændre og opdatere de regler og betingelser, der gælder for denne website. Det er derfor vigtigt, at du løbende holder dig orienteret om der er sket ændringer.
Leveringstider:
Med mindre andet er angivet for den enkelte vare er forventet leveringstid indenfor 2-3 dage.
Hvis varen er på vores lager, sender vi dog din vare ud samme dag som din bestilling, hvis bestillingen sker inden klokken 12:00.
Misbrug:
Misbrug af shop.esbjerglaaseteknik.dk medfører til politianmeldelse.
Privat politik:
For at handle hos os skal du oplyse dit navn, email og adresse. Vi bruger dette kun i forbindelse med at sende din ordre til det rette sted, sende dig en mail med en ordrebekræftelse og en update på email om, når din ordre er sendt.
• Vi vil aldrig videregive dine informationer til en tredje part og aldrig dele dine data andetsteds.
• Vi vil aldrig sende dig uønskede mails. Du modtager kun mails fra os, hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev.
• Vi gemmer kun dit navn, email og adresse i vores system af regnskabsmæssige årsager i henhold til bogføringsloven.